Hvad er Islam - Islam nedir

Sp. 1: Vil De give os en ide om begrebet Islam og religionens hovedaspekter? 

Sp. 2: Hvilken slags Gud tror I på? Hvem er muslimernes Gud? Har muslimerne mange guder?  

Sp. 3: Tror I på en aktiv Gud  

Sp. 4: I siger, at I tror på een Gud, Som skabte universet. Betragtes Gud som en del af universet?

Sp. 5: Tror I på at mennesket er skabt i Gud's billede?

Sp. 6: Er det tilstrækkeligt at acceptere og tro på en universel bevidsthed eller magt?

Sp. 7: Hvordan passer Islam sammen med Videnskab?

Sp. 8: Accepterer Islam Jesus? Hvad er Islams syn på Jesus? Accepterer I Jesus som Gud's søn?

Sp. 9: Islam og Kristendom synes meget lig hinanden på mange måder. Hvad er de fundamentale forskell

Sp. 10: Hvorledes adskiller Islam sig fra andre religioner? 


Islam kom for at stoppe afgudsdyrkelsen og tilskrivelsen af partnere til een sand Gud. I Islam er det forbudt at tilbede en person, statue eller nogen anden ting udover Skaberen, den Almægtige Gud. Den eneste guddom, der tilbedes i Islam, er Gud, Som ikke er nogen person, og som heller ikke har menneskelige billeder eller begrænsninger. Uanset hvor hellig en person er, kan man ikke tilbede eller bede til vedkommende, fordi disse attributter af hengivelse kun skal frembæres til Gud uden behov for nogle mæglere.Antagelsen i spørgsmålet stammer måske fra brugen af ordet "Gud". Hvis mennesker ikke kender dette ord, tror de måske, at muslimer tror på en person, der hedder Gud. Det arabiske ord for Gud er Gud. Eftersom Koranen blev åbenbaret på arabisk, blev ordet 'Gud' benyttet. Kristne arabere såvel som muslimer kalder Gud for Gud på deres sprog. På den anden side er ordet Gud specielt, da det ikke har nogen flertalsform (ligesom guder på dansk) eller kvindelige eller mandlige bibetydninger (f.eks. gudinde) eller bibetydninger af mindre (f.eks. en mindre betydende guddom).I den henseende betragter muslimerne 'Gud' som det mest passende navn for Gud.
Desuden tilbeder muslimerne ikke Muhammad (fvmh)1 på nogen måde. Han betragtes ikke som værende guddommelig. Han er et menneske ligesom os; men med den vigtige rolle som en profet, der bærer en åbenbaring.   Muslimer tror på en aktiv Gud. Eftersom alle Gud's attributter er evige, er deres manifestationer i universet kontinuerlige. For eksempel er Han Skaberen og Han er kontinuerlig aktiv i skabelsesakten. Vi ser klart at universet konstant forandrer sig med ny skabelse. Da disse aktiviteter ikke regeres af mennesker eller af andre skabte væsener, kræver de en konstant aktiv Gud. Eksempelvis er alle partikler og himmellegemer i konstant bevægelse. Stjerner og galakser fødes og går til grunde hele tiden. Hvert øjeblik fødes eller dør nogen eller noget. Jorden er som et smukt udsmykket palads, hvis landskab konstant ændrer sig. Alle disse kræver konstant styring af sagerne, så ordenen bibeholdes. 
Vi ved at solen er aktiv indeni og, som resultat heraf, udstråler den sit lys konstant i alle retninger. Den er således til stede i enhver gennemskinnelig genstand med dens lys, varme og andre egenskaber. På lignende vis er Gud konstant aktiv og til stede overalt med Hans Viden og Kraft. På den måde manifesterer Hans navne og attributter (viser deres virkninger) i hele universet. Det er vigtigt at notere sig, at skaberværket, inklusive mennesket, ikke fysisk kan bevæge sig hinsides tid og rum. Vi eksisterer altid et eller andet sted på et bestemt tidspunkt. Imidlertid binder tid og rum ikke Gud, da Han er Den, Som skabte dem i første omgang. I den henseende siger vi da rum og tid ikke binder Gud, er Gud intet sted og er transcendent.
Gud handler konsekvent gennem det, der kaldes "naturlovene", som virker hele tiden. Derfor er Gud hele tiden aktiv. Følgende vers fra Koranen hentyder til dette: "Gud! Ingen har ret til at blive tilbedt, udover Han, den Evigt Levende, den Ene, Som støtter og beskytter alt, der eksisterer. Hverken slummer eller søvn overmander Ham . Ham tilhører alt, der findes i himlene og alt, hvad der findes på Jorden. Hvem er det, der tror, han kan gå i forbøn hos Ham uden Hans Tilladelse? Han ved, hvad der sker dem (Hans skabninger) i denne verden og hvad der vil ske dem i det Hinsidige. Og de vil aldrig fatte noget af Hans Viden, undtagen det, Han ønsker. Hans Trone (en metafor, der repræsenterer Gud's herredømme og kontrol i universet) strækker sig over himlene og Jorden, og Han føler ingen træthed i at vogte dem og bevare dem. Og Han er den Højeste, den Største " (Koranen, 2:255)  

Sp. 1: Vil De give os en ide om begrebet Islam og religionens hovedaspekter?

Islam er ikke nogen ny religion. Islams hellige bog, Koranen, lærer os at dens sandheder essentielt er de samme realiteter, som Gud åbenbarede for menneskeheden gennem tiden. For et ud af fem mennesker her på Jorden, er Islam både en religion og en levemåde, der omfatter fire væsentlige og komplementære aspekter. Den forklarer tilværelsen og sætter menneskelivet i relation til Gud og universet på en måde, der tilfredsstiller både sindet og hjertet. Den viser, hvor naturligt troen på engle, profeter, hellige bøger, det Hinsidige og Guddommelig Vilje stråler ud fra troen på Een sand Gud. Den beskriver anerkendelsen og tilbedelsen af Gud som menneskets tilværelses primære funktion. Desuden opstiller Islam universelle og tidløse principper for menneskelig adfærd og moral for at sikre fortsat menneskelig udvikling, der fører til individuel og fælles glæde. Samlet forsyner disse fire aspekter af Islam muslimerne med en meget dybtgående selvrealisation og mening, en fast overbevisning og en stærk forbundethed til udøvelse af den. Bogstaveligt betyder ordet "Islam" "overgivelse" eller "underkastelse", og ordet "muslim" betyder "én, som har underkastet sig". Ordet 'Islam' kommer også fra roden ' seleme', som betyder 'fred' på arabisk. Således defineres en muslim, i religiøs sammenhæng, som en person, der har underkastet sig Gud i dyb tro, og som følge heraf har fundet fred i sig selv og med sine sociale og naturlige omgivelser. Denne definition er konsistent med vore iagttagelser af universet. Tænk over hvordan hver enhed følger bestemte love i universet. Jordkloden følger altid den samme bane, som Gud har sat for den. På en måde har Jorden overgivet sig til Gud. Læg også mærke til at bier altid laver honning og edderkopper altid spinder deres net. Bien og edderkoppen har også underkastet sig Gud ved at leve i overensstemmelse med deres forudbestemte tilbøjelighed. Så vi kan næsten sige, at Jorden er muslim eller at bien er muslim. Faktisk kan enhver, der har overgivet sig til Gud, betragtes som muslim. Islam er et guddommeligt system, der består af et sæt klare, indlysende, tidløse og universelle sandheder, der betragter mennesket som et integreret hele, og baserer dens udsagn på naturlig menneskelig tilbøjelighed.  Hvilken slags Gud tror I på? Hvem er muslimernes Gud? Har muslimerne mange guder? Hvorfor tror I på (tilbeder) et menneske? Hvem er jeres Gud? Hvem beder I til? Gudsbegrebet i Islam beskrives i et af Koranens korte kapitler: "Sig: Han er Gud, den Ene; den Evige, Absolutte; Han avler ikke, ej heller er Han avlet; og der er ingen som Han." (Koranen, 112:1-4).Islams centrale begreb er Gud's absolutte Eethed, ikke blot i antal, men også i Herredømme, Attributter og Guddommelighed. Ingen anden person eller væsen har nogen del i disse. Han alene hersker over universet; Han har alle perfektionens attributter, og al hengivelse og tilbedelse bør udelukkende rettes til Ham.
 Gud i Islam er både transcendent og personlig. Gud er transcendent, fordi Han ikke er som noget i Sit skaberværk, hvad angår Hans essens. Vi kan ikke kende Gud's essens, da Han er hinsides menneskelig fatteevne i den henseende. Muslimer beder til denne universelle Gud. Gud er også personlig, for vi kan lære Hans attributter at kende ved at reflektere over Hans værker i universet. Ved, for eksempel, at reflektere over den balance og ligevægt, der findes i universet og livet på Jorden, kan vi konkludere, at Han er den Retfærdige.

 Sp. 2: Hvilken slags Gud tror I på? Hvem er muslimernes Gud? Har muslimerne mange guder?

Hvilken slags Gud tror I på? Hvem er muslimernes Gud? Har muslimerne mange guder? Hvorfor tror I på (tilbeder) et menneske? Hvem er jeres Gud? Hvem beder I til? Gudsbegrebet i Islam beskrives i et af Koranens korte kapitler: "Sig: Han er Gud, den Ene; den Evige, Absolutte; Han avler ikke, ej heller er Han avlet; og der er ingen som Han." (Koranen, 112:1-4).Islams centrale begreb er Gud's absolutte Eethed, ikke blot i antal, men også i Herredømme, Attributter og Guddommelighed. Ingen anden person eller væsen har nogen del i disse. Han alene hersker over universet; Han har alle perfektionens attributter, og al hengivelse og tilbedelse bør udelukkende rettes til Ham.
 Gud i Islam er både transcendent og personlig. Gud er transcendent, fordi Han ikke er som noget i Sit skaberværk, hvad angår Hans essens. Vi kan ikke kende Gud's essens, da Han er hinsides menneskelig fatteevne i den henseende. Muslimer beder til denne universelle Gud. Gud er også personlig, for vi kan lære Hans attributter at kende ved at reflektere over Hans værker i universet. Ved, for eksempel, at reflektere over den balance og ligevægt, der findes i universet og livet på Jorden, kan vi konkludere, at Han er den Retfærdige.
Islam kom for at stoppe afgudsdyrkelsen og tilskrivelsen af partnere til een sand Gud. I Islam er det forbudt at tilbede en person, statue eller nogen anden ting udover Skaberen, den Almægtige Gud. Den eneste guddom, der tilbedes i Islam, er Gud, Som ikke er nogen person, og som heller ikke har menneskelige billeder eller begrænsninger. Uanset hvor hellig en person er, kan man ikke tilbede eller bede til vedkommende, fordi disse attributter af hengivelse kun skal frembæres til Gud uden behov for nogle mæglere.Antagelsen i spørgsmålet stammer måske fra brugen af ordet "Gud". Hvis mennesker ikke kender dette ord, tror de måske, at muslimer tror på en person, der hedder Gud. Det arabiske ord for Gud er Gud. Eftersom Koranen blev åbenbaret på arabisk, blev ordet 'Gud' benyttet. Kristne arabere såvel som muslimer kalder Gud for Gud på deres sprog. På den anden side er ordet Gud specielt, da det ikke har nogen flertalsform (ligesom guder på dansk) eller kvindelige eller mandlige bibetydninger (f.eks. gudinde) eller bibetydninger af mindre (f.eks. en mindre betydende guddom).I den henseende betragter muslimerne 'Gud' som det mest passende navn for Gud.
Desuden tilbeder muslimerne ikke Muhammad (fvmh)1 på nogen måde. Han betragtes ikke som værende guddommelig. Han er et menneske ligesom os; men med den vigtige rolle som en profet, der bærer en åbenbaring. 
 

 Sp. 3: Tror I på en aktiv Gud?

Muslimer tror på en aktiv Gud. Eftersom alle Gud's attributter er evige, er deres manifestationer i universet kontinuerlige. For eksempel er Han Skaberen og Han er kontinuerlig aktiv i skabelsesakten. Vi ser klart at universet konstant forandrer sig med ny skabelse. Da disse aktiviteter ikke regeres af mennesker eller af andre skabte væsener, kræver de en konstant aktiv Gud. Eksempelvis er alle partikler og himmellegemer i konstant bevægelse. Stjerner og galakser fødes og går til grunde hele tiden. Hvert øjeblik fødes eller dør nogen eller noget. Jorden er som et smukt udsmykket palads, hvis landskab konstant ændrer sig. Alle disse kræver konstant styring af sagerne, så ordenen bibeholdes. 
Vi ved at solen er aktiv indeni og, som resultat heraf, udstråler den sit lys konstant i alle retninger. Den er således til stede i enhver gennemskinnelig genstand med dens lys, varme og andre egenskaber. På lignende vis er Gud konstant aktiv og til stede overalt med Hans Viden og Kraft. På den måde manifesterer Hans navne og attributter (viser deres virkninger) i hele universet. Det er vigtigt at notere sig, at skaberværket, inklusive mennesket, ikke fysisk kan bevæge sig hinsides tid og rum. Vi eksisterer altid et eller andet sted på et bestemt tidspunkt. Imidlertid binder tid og rum ikke Gud, da Han er Den, Som skabte dem i første omgang. I den henseende siger vi da rum og tid ikke binder Gud, er Gud intet sted og er transcendent.
Gud handler konsekvent gennem det, der kaldes "naturlovene", som virker hele tiden. Derfor er Gud hele tiden aktiv. Følgende vers fra Koranen hentyder til dette: "Gud! Ingen har ret til at blive tilbedt, udover Han, den Evigt Levende, den Ene, Som støtter og beskytter alt, der eksisterer. Hverken slummer eller søvn overmander Ham . Ham tilhører alt, der findes i himlene og alt, hvad der findes på Jorden. Hvem er det, der tror, han kan gå i forbøn hos Ham uden Hans Tilladelse? Han ved, hvad der sker dem (Hans skabninger) i denne verden og hvad der vil ske dem i det Hinsidige. Og de vil aldrig fatte noget af Hans Viden, undtagen det, Han ønsker. Hans Trone (en metafor, der repræsenterer Gud's herredømme og kontrol i universet) strækker sig over himlene og Jorden, og Han føler ingen træthed i at vogte dem og bevare dem. Og Han er den Højeste, den Største " (Koranen, 2:255)
 

Sp. 4: I siger, at I tror på een Gud, Som skabte universet. Betragtes Gud som en del af universet?

I Islam betragtes Gud hverken som en del af universet, eller universet en del af Ham. Gud er fuldstændigt forskellig fra Sit skaberværk. Koranen siger "Og der er ingen ligesom Han." (112:4). Muhammad (fvmh) sagde, at uanset hvordan man forestiller sig Gud, er det ikke Gud, hvilket betyder at Gud's Selv og Essens er hinsides vor forestillingsevne og fatteevne. Vi kan gøre dette punkt tydeligere, at 'Gud ikke er en del af universet' ved at give en analogi. Lad os tænke os en bog, og at hvert ord i bogen er ligeså intelligent som en person. Et ord kan kun se bogstaver, andre ord, sætninger, afsnit og sider, for det er kun disse, der eksisterer i en bogs rige. Et bestemt ord stopper op og tænker. Det betragter sig selv og opdager. at det sat sammen af bogstaver, der er arrangeret i en bestemt orden, for at de giver mening. Derpå kaster det et blik på sætninger, afsnit og sider og indser, at man kan iagttage endda større orden og mening. Derfor konkluderer det, at den bog, det befinder sig i, må have en forfatter. Derpå trækker det sammenligningen videre "Gad vide, hvordan min forfatter ser ud?" Her vil ordet begynde at begå fejltagelser fordi det vil sammenligne forfatteren med sider,  afsnit og andre træk ved bogen, da disse er de eneste ting, det kender i dets egen tilværelses verden. Men i virkeligheden er forfatteren noget helt andet end bogen. På lignende vis er universet en bog. Jorden er som en side, og vi er som ordene i bogen. På samme måde som bogen har en forfatter, må universet have en Skaber. Og ligesom forfatteren til en bog er helt forskellig fra bogen selv, er Gud noget ganske andet end Hans skaberværk. Hvis et menneske begynder at forestille sig Gud's essens eller gøre sig bestemte billeder af Gud, vil det altid begå fejl, da vi alle er begrænset af vor viden om dette univers, og Gud er aldeles ulig noget som helst af Hans skaberværk i universet. Eksistensen af menneskelignende og dyrelignende guder indenfor nogle religioner er et resultat af denne store fejltagelse. Når vi taler om Gud's navne og attributters manifestationer i universet, mener vi at de kvaliteter reflekteres i Gud's værker. For eksempel har Gud navnet Al-Jameel (den Skønne). Skønheden i en blomst eller et bestemt landskab er en afspejling af dette navn. Gud har navnet Al-Adl (den Retfærdige). Den balance og ligevægt, vi ser i naturen og universet, er en afspejling af dette navn. Hvert af Gud' navne, Koranen nævner, fortæller os om en naturlig 'kunnen' eller 'kvalitet' af Gud.    

Sp. 5: Tror I på at mennesket er skabt i Gud's billede?

Muslimer tror ikke, mennesket er skabt som et direkte billede af Gud's essens. For eksempel har Gud ikke arme og ben, sådan som vi har. Han er heller ikke af kød og blod. Koranen åbenbarer at Gud ikke er som nogen af Hans skabninger i essens. (Koranen, 112:1-4) På den anden side har Gud skabt mennesket med attributter, der ligner Hans egne; men i en meget begrænset udgave. Dette fremhæves ved verset "...Jeg har skabt ham (Adam) fuldkommen og åndet ind i ham af Min ånd..." (Koranen, 15:39). Til trods for at Islam klart udelukker enhver påstand, der kunne antyde noget menneskes guddommelighed, anerkender den også mennesket for at besidde de fuldkomne og uendelige attributter af Gud på en begrænset og endelig måde, således at det kan komme til at kende Gud. Som mennesker kan vi kun erkende og forstå ting ved hjælp af deres modsætninger såsom varm-kold, positiv-negativ etc. Men Gud har ingen modsætninger. For at vi kan fatte Gud, har Han forankret lignende attributter i os. Vi bruger vore attributter som målestok for at forstå de absolutte, evige og perfekte attributter af Gud. For eksempel ser vi bare spektrets syv farver, og kun op til en vis afstand. Når vi tænker over den kendsgerning, at universet tikker afsted i perfekt orden på trods af dets størrelse, kan vi forstå, at Gud er Altseende, for at Han kan herske over alle universets anliggender. Gennem vor begrænsede kunstneriske evner kan vi forstå Gud's uforlignelige Kunstneriskhed. Kendskab til Gud er essentiel, da den fører til kærlighed til Gud. Vi kan ikke elske nogen, vi ikke kender. Mangel på kendskab til Gud vil føre til en meget overfladisk og prætentiøs påstand om kærlighed til Gud. Gud har skænket os de rette redskaber til at nå stationerne af kendskab og kærlighed til Gud.    

Sp. 6: Er det tilstrækkeligt at acceptere og tro på en universel bevidsthed eller magt?

Er det tilstrækkeligt at acceptere og tro på en universel bevidsthed eller magt? Kan et menneske blive frelst fra straf ved blot at acceptere Gud? Er det OK, hvis jeg tror på et Højeste Væsen, men ikke følger nogen religion? Når vi nærmere undersøger skaberværket, indser vi, at den mest fremskredne teknologi er anvendt, og der er megen kompleksitet indeni en forfinet fremvisning af kunst. Den form, hver skabning antager, er udvalgt mellem mange forskellige mulige former. Alt dette kræver uendelig viden, vilje og magt. Hvis ikke disse attributter gives til én Skaber, må man acceptere ligeså mange guder, som der er partikler i universet. Fordi alle partikler i universet skal have uendelig viden, vilje og magt, således at harmonien og den fuldkomne arbejdsgang i universet kan bibeholdes. Når vi har fastslået den kendsgerning, at der må findes en Gud, kan vi ligeledes påstå, at det ikke er acceptabelt for nogen at tro på et Højeste Væsen. men ikke på nogen religion, fordi troen på Gud kræver andre ting, såsom troen på profeter, bøger og genopstandelse. Betragt for eksempel følgende rationelle argumentation: Gud skabte og ordnede Universet i fuldkommen harmoni med Hans uendelige Viden og Magt. Den svimlende detaljerigdom, hårfine samarbejde mellem alle skaberværkets dele og storslåede skala af hele eksistensen viser, at den Ene, Som skabte alt dette, har endeløs Viden.
Af menneskene vil Han bestemt til den, der er mest værdig til Guddommelig samtale og den, der har den mest fuldkomne sammensætning og kapacitet til at repræsentere det Guddommelige budskab. Han vil med sikkerhed vælge de gyldne generationer af Profeter og Profeten Muhammad (fvmh), eftersom både venner og fjender erkendte Profeten Muhammads (fvmh) perfekte karakter. I menneskehedens historie blev tusinder af profeter sendt til alle nationer med passende mellemrum. Profeter kommer med åbenbaring og en måde at leve på. Uden religion ville vi ikke være i stand til at kende livets sande formål, hvordan man tilbeder og beder til Gud, eller hvilke slags handlinger, Han kan lide samt hvilke slags gerninger, Han ikke kan lide.    

Det er naturligt, at enhver som har viden, taler, når emner på områder af ekspertise og vedkommethed rejses. Eftersom Gud, den Almægtiges interesse er hele skaberværket, og Han har uendelig viden, vil Han med sikkerhed tale.

Når Gud taler, vil Han bestemt tale til bevidste væsener, der også er i stand til at tale. Gud vil tale til menneskeheden, da mennesket har den mest fuldendte og afbalancerede sammensætning, kapacitet og evner blandt bevidste væsener.

Sp. 7: Hvordan passer Islam sammen med Videnskab?

Islam og dens åbenbarede hellige bog, Koranen, ikke alene er uden modsigelser overfor etablerede videnskabelige fakta, men de opmuntrer menneskeheden til at iagttage og tænke over universet og de love, der hersker over dets arbejdsgang. Næsten 15% af Koranen, mere end 700 vers, rummer budskaber som "Se! I skabelsen af himlene og Jorden, og vekslingen mellem nat og dag, er der sandelig Tegn for mennesker af forståelse. Mennesker, som fejrer Gud's lovprisninger, stående, siddende og liggende på siden, og kontemplerer skaberværkets (undere) i himlene og på Jorden (og siger): "Vor Herre skabte ikke dette forgæves.." (Koranen, 3:190-191) Der er også mange vers i Koranen, som er af udtrykkelig videnskabelig natur. Mange af de seneste tiders videnskabelige opdagelser blev allerede omtalt i Koranen for 14 århundreder siden af den ubelæste person, som Profeten Muhammad (fvmh) var. For eksempel i versene "Ser de vantro ikke, at himlene og Jorden var sammen ; men Vi har skilt dem ad og Vi skabte alle levende tingaf vand , vil de da ikke tro?" (Koranen, 21:30) og "Og himlen, Vi løftede den højt op med kraft og Vi udvider den med sikkerhed." (Koranen, 51:47) taler tydeligt om Big Bang, universet, der udvider sig samt levende legemer, der mest består af vand; alle begreber der var uhørte omkring det syvende århundrede efter Kristus. Lige siden Islam tidligste opståen, har muslimske mænd og kvinder, i bevidstheden om Koranens lære, studeret materielle og religiøse videnskaber med dyb spirituel praksis, altsammen på samme tid. Det har medført at muslimerne bevarede tidens videnskabelige arv og tilføjet uvurderlige bidrag og, vigtigere, udviklet moderne videnskabelig metodologi, før de gav den videre til Europa og gav næring til samtidig civilisation. Islam undertvinger ikke videnskab eller fornuft. Tværtimod opmuntrer den til brugen og udviklingen af dem. Videnskab er en afspejling af universet, som er Gud's skabte enhed. Fornuften er også et essentielt skabt aspekt af menneskelig karakter, som adskiller menneskeheden fra resten af skaberværket. Ingen åbenbaret religion, der er forblevet autentisk, må være i modstrid med universets observerbare kendsgerninger og fornuft. I den henseende er Islam behageligt kompatibel med videnskab og fornuft. 
 

Sp. 8: Accepterer Islam Jesus? Hvad er Islams syn på Jesus? Accepterer I Jesus som Gud's søn?

Navnet Jesus (fvmh) nævnes femogtyve gange i den Hellige Koran på trods af den kendsgerning, at navnet Muhammad kun omtales fem gange. Det ligger i Islams tro at acceptere Jesus (fvmh) som en æret profet fra Gud, en af de højeste i rang. Derfor ville ingen muslim bare turde forkaste Jesus (fvmh). Koranen fortæller os, at Jesus (fvmh) holdes i ære og vil være én af dem, der er nærmest Gud i det Hinsidige;  "Se! Engelen sagde: "Oh Maria! Gud gav dig godt nyt om et Ord fra Ham. Hans navn vil være Jesus Kristus, Marias søn, holdt i ære i denne verden og det Hinsidige og (i selskab med) dem, der er nærmest Gud" (Koranen, 3:45). Jesus (fvmh) blev styrket af Helligånden, da han udførte mirakler som at genopvække døde, give de blinde synet igen og kurere spedalske med tilladelse og kraft fra Gud (Koranen 5:110). Muslimerne accepterer også at Jesus steg op til Himlen, "(Og husk) da Gud sagde: Oh Jesus! Se! Jeg hidkalder dig og får dig til at stige op til Mig" (Koranen, 3:55). Koranen taler i høje toner om Maria, Jesus's (fvmh) moder. "Se! Englene sagde: "Oh Maria! Gud har valgt dig og renset dig - valgt dig ud af alle nationers kvinder." (Koranen, 3:42). Ikke alene er hun et af de få mennesker, der nævnes ved navn i Koranen; men hendes navn optræder enogtredive gange i Koranen. Udsagnet 'Gud har.... valgt dig ud af alle nationers kvinder' er ret interessant i betragtning af at Koranens første tilhørere var et yderst stammepræget og nationalistisk samfund.

Ifølge Islam blev Jesus (fvmh) født på mirakuløs vis, uden nogen menneskelig fader og hans mor var en ren jomfru, "Hun sagde: 'Oh min Herre! Hvordan skal jeg kunne få en søn, når ingen mand har rørt mig?' Han sagde: 'Det bliver sådan: Gud skaber det, Han vil. Når Han har forordnet en plan sagde Han blot til det 'Bliv til' og det er!'" (Koranen, 3:47)
Muslimer elsker Jesus (fvmh) og agter ham oprigtigt. Imidlertid er Islam ikke enig i den kristne doktrin at 'Jesus er Gud's Søn'. Koranen understreger vedvarende, at Jesus (fvmh) var 'Marias søn' (Koranen, 2:253). Hovedårsagerne er: Ifølge Islam vil accepten af nogen som 'Gud's Søn' krænke monoteismens læresætninger og troen på én sand Gud. Koranen fastslår "...Han avler ikke, ej heller er Han avlet; Og der er ingen ligesom Han." (Koranen, 112:3-4). 
Omstændighederne, hvorved Adam (fvmh) kom til verden uden nogen fader eller moder viser, at det at blive til uden en fader ikke indebærer guddommelighed (Koranen, 2:59). Hvis det var tilfældet, måtte vi også acceptere Adam som 'Gud's Søn'. At udvirke mirakler indebærer ikke guddommelighed, eftersom alle profeter, der kom før Jesus (fvmh), også viste et bredt spektrum af mirakler.    

Sp. 9: Islam og Kristendom synes meget lig hinanden på mange måder. Hvad er de fundamentale forskelle?

Islam og Kristendom har lignende moralbegreber. De accepterer begge Gud, åbenbaring, engle og genopstandelse. Som vi så i Spørgsmål 7, agter muslimerne også Jesus (fvmh) og accepterer ham. Disse ligheder er ganske naturlige for muslimerne, og er faktisk nødvendige, for muslimerne tror på at Gud, Som sendte Jesus (fvmh) for at vejlede menneskeheden, også har sendt Profeten Muhammad (fvmh) i den samme mission på et senere tidspunkt. Ikke desto mindre er der nogle vigtige forskelle. Muslimerne tror på at en af grundene til at Muhammad (fvmh) blev sendt som profet, var at rette nogle aspekter af den kristne tro, som kristne lærde og gejstlige ikke var helt enige om. Fundamentale forskelle mellem muslimer og kristne er: Gudsbegrebet. Tanken om at Gud skulle have en søn er i modstrid med islamisk tro. Ifølge Islam "avler Gud ikke, ej heller er Han avlet." Jesus (fvmh) guddommelighed. Islam giver ikke guddommelighed til nogen anden end Gud. I Koranen erklæres Jesus (fvmh) som "Gud's ord og en ånd fra Ham." Fødslen af Jesus (fvmh) var mirakuløs ligesom skabelsen af Adam (fvmh) var det.
 Arvesynden. Islam lærer, at Adam (fvmh) oprigtigt har angret sin fejltagelse, og han blev til sidst tilgivet af Gud. Ifølge Islam er der ingen, der bærer en andens synder. Alle fødes uden synd, men med kapaciteten til at synde. Frelse. Ifølge Islam nås frelse gennem tro og gode gerninger af personen med Gud's vejledning og nåde. "Ganske sikkert står mennesket i tab. Bortset fra dem, der tror og gør godt, og påbyder hinanden sandhed og påbyder hverandre tålmodighed." (Koranen, 103:2-3)    

Treenigheden er ikke accepteret af Islam. 

I henhold til Islam har kun Gud guddommelighed. Både Jesus (fvmh) og Helligånden er skabte væsener uden guddommelighed.

Sp. 10: Hvorledes adskiller Islam sig fra andre religioner?

Islam adskiller sig fra andre religioner i tro, tilbedelse og i nogle aspekter af sociale regler og moral. Islam repræsenterer mellemvejen mellem de jødiske og kristne perspektiver. For eksempel i relation til sansen for retfærdighed, hvor Judaismen fastholder 'øje for øje' attituden, lærer Kristendommen om at "vende den anden kind til". Heroverfor giver Islam ret til at søge retfærdighed, mens den opmuntrer til tilgivelse (Koranen, 5:45). I Islam er Gud både transcendent og personlig, i modsætning til Buddhismen, som slet ikke taler om Gud på grund af den transcendentale virkelighed, og ulig Kristendommen, der kun godkender en personlig Gud, kødeliggjort i Jesus (fvmh). Islam tildeler ikke absolutte og perfekte attributter til nogen anden end Gud, til forskel fra Hinduismen, hvor hver guddommelig attribut tilskrives en selvstændig guddom. Islam giver ikke guddommelighed til nogen anden end Gud, til forskel fra treenighedsbegrebet i Kristendom. Muslimer beder til Gud direkte uden nogen mellemmand.
Islam påstår, at ikke nogen nation, race eller religion kan hævde ejerskab af Jorden. Koranen peger på denne kendsgerning, "Og Moses sagde til sit folk: Søg hjælp i Gud og hold ud. Se! Jorden er Gud's. Han giver den i arv til hvem Han vil. Og se! fortsættelsen er for dem, som overholder deres pligt (overfor Ham)." (7:128) Islam er en balancens religion. Den ønsker ikke at dens følgere går til yderligheder i tro, tilbedelse eller social adfærd. Den ønsker hverken at muslimerne udelukkende koncentrerer sig om den fysiske eksistens eller at de kun koncentrerer sig om det hinsidige. I den henseende har Islam fundet den perfekte kombination af tro og udøvelse af religion som en måde at leve på.